BADEANSTALTEN

 

NORDHAVN

LISE GULDAGER

Grunden ligger i det gammle industrikvater på Nordhavn, og det var fra starten af vigtigt for mig at stedets historie skulle bevares. Stedet er et gammelt gruslager, hvor der et kranspor præger grunden. Den eksisterende bygning er en betonsilo som gruset opbevares i. Jeg ønskede at transformerer grund og silo til park og moderende badeanstalt, samtidig med at stedets industrielle look blev. Badeanstaltens udtryk er inspireret fra 30´ernes oprindelige badeanstalter, deres klare geometri og kølige materialer.

Stedet skal fortælle historien om 30´ernes badeanstalt, 60´ernes grustransport og nutidens rekreative behov.

 

 

Området er bygget op i ud fra Cobe´s byplan over Ny Nordhavn, hvor alt i stueplan er offentlig og alt oppe er privat.Parken er derfor offentlig, og bygningens stueetage er en restaurant. På første sal er badeanstalten, her skal man købe billet og stedet er ikke for børn.

 

I parken vokser buske og træer op mellem kranen og trappetårnet, og fortæller historien om en grustransport der ikke er længere. Mellem kranens ben løber et 200 m langt offentligt svømmebassin. I parken er der trækasser i forskellige højder som man kan sidde og ligge på, eller man kan indtage græsset med en gammelsdags picnic.

 

 

En ny facade er kommet på siloen for at isolerer bygningen. Jeg har valgt at bibeholde den rå forskallet beton indenfor, og derfor er bygningen isoleret udenpå. Dette er også en mere effektiv metode. Den nye facade er levende vegetation, så bygningen står som en stor plante i parken. Facadernes udtryk er forsøgt bevaret så tæt på deres oprindelige udtryk, derfor med så få nye vinduer så mulig. Jeg har arbejdet med to typer vinduer i facaden.

Mindre vinduer som er skåret lige igennem facaden, og store vinduer som har en form for ramme rundt, idet den grønne beklædning er holdt fri af fra den originale beton 20 cm rundt om hullet. Grussiloen havde ikke noget tag, så her har jeg udnyttet at kunne skabe mit eget efter rummenes behov. Ovenlys går derfor igen flere steder, men mest udtalt i vinterhaven, hvor taget skabes af en stor glaspalme der vokser op fra jorden.

1. salen er oprindeligt opdelt i 27 rum. Disse rum har jeg brugt i deres oprindelige form som mine bade og sauna rum. Der hvor der er flere rum lagt sammen har jeg skåret hul i stedet for at fjerne væggen helt, så man stadig kan fornemme det oprindelige grid. Som for at understrege gridet igennem bygningen jeg valgt at fjerne det helt i vinterhaven. Rummet er markant anderledes end resten af 1. salen og de fremhæver derfor hinanden.

Vægge og gulv står i det oprindelige forskallet beton hvor kroppen ikke har kontakt. På gulvet er lagt træplanker som er løftet op fra selve betongulvet og er friholdt fra væggene. Fra badeanstalten er der direkte udgang til parken.

Det tempereret fælles bassin:

I det 30° varme vand kan man kvikke op igen efter en udmattende hverdag. Vinter og sommer kan man nyde lyset gennem det store vindue, og nyde vandets refleksioner der leger på væggene. I det solgule formstøbte plastikkar kan man nyde udsigten ud over vandet i vandet, enten indenfor eller ude. Den gule farve stimulerer nerverne, renser kroppen, giver ny energi, håb, glæde og nye ideer.

 

Det kolde fælles bassin:

Spring i det 14° kolde vand og mærk den healende fornemmelse det kolde gys giver. Det enlige ovenlys kaster en lysstråle langs væggen og genspejles i det stillestående vand. Lyset giver en næsten hellig stemning, som understøtter ritualet i at udsætte kroppe for skærende kulde for bagefter at opleve varme og velvære strømme rundt i blodet. De tyrkise klinker på væg og gulv virker afstressende, giver ro og healing.

Det varme fælles bassin:

Vandet er 42° varmt. Her kan man lade sige omslutte af det mørke vand og finde roen midt i storbyen. Naturgummi beklæder væggene, der hvor den sarte nøgne hud har kontakt. Gennem små dysser risler der vand ned af endevæggen, hvis lyd virker beroligende og bringer tankerne hen på drypstenshuler. Øger blodcirkulationen og stimulerer sindet. Gulvet er rødt som øger blodcirkulationen og stimulerer sindet.

Lise Guldager, 2014