Lys på Svalbard
Kandidat programmet Architecture and Extreme Environment arbejder med, hvordan man kan lave arkitektur der passer til et specifikt sted og stedets klima. Under temanavnet The Artic rejste vi til Svalbard med hver vores device der udfordrede og nytænkte arkitekturen i Longyearbyen. Svalbard er særligt i sit klima ved at have nat i 4 måneder og 4 måneder med midnatssol. Den nordelige beliggenhed giver også et utroligt koldt klima, hvor der om vinteren kan blive ned til -30 grader. Jeg blev hurtigt fascineret af det manglende dagslys under polarnatten. Longyearbyen har netop udskiftet deres gadelys fra gammeldags HSP lamper til strømbesparende LED lamper. Det udendørslys har altså fået et voldsomt skift fra dunkelt varmt lys til skarp køligt lys. Jeg besluttede at mit device skulle bestå i en lygtepæl der kunne udfodre deres gadebelysning, da gadebelysningen er den eneste form for udendørslys indbyggerne oplever i løbet af polarnatten.
I 80´erne lavet designerne Grete Smedal en farve facadeplan over alle husene i Longyerbyen. Byen blev delt op i bydele og hver byedel fik deres farver. Nede mod vandet fik bygningerne blå farver, og ind mod land fik bygningerne grønne, gule og røde farver inspireret fra naturens sommerfarver. Malede farver opfattes forskelligt ud fra hvilke lys de er i. Med det udgangspunkt gik jeg i gang med at undersøge lysforholdene under polarnatten i byen. Det vidste sig hurtigt at hverken de gamle eller nye gadelygter havde særlig god farvegengivelse (CRI / RA), og Smedals intention om facader der muntrede op om vinteren blev ødelagt af at belysningen fik farverne til at "falme". Mit udgangspunkt blev derfor at arbejde med lys farver der understøttede Smedals farveplan i stedet for at modarbejde den. Gennem studier hjemme og på Svalbard beviste jeg hurtigt min teori om at farver ændrer sig ud fra lyset der rammer dem. Ved brug af lys der havde en kontrast farve i forhold til facade ville facadefarven syne sort. Lysfarve i samme tone som facaden ville forstærke farven. Opdagelsen åbner op for muligheden af at lave gadebelysning der helt kan ændre facadeudtrykkene, og enten understege Smedals farve plan. Eller ændre den og skabe en by der radiaklt ændrer udtryk fra sommer til vinter, ligesom byen gør det gennem sæsonerne.
Device: Giraffen
Lygtepælen er bygget af aluminium for at holde den så let så muligt samtidig med stærk nok til at kunne nå næsten 4 meter op i luften. Det hele kan skilles ad så den kunne komme med i flyet.
Den bedste opdagelse Arbejdet med farverne måde sammen med facaderne men også langs vejene åbene op for ideen om gadebelysning der simulerer naturligt lys. At være på Svalbard i 2 uger i totalt mørke gjorde mig opmærksom på hvor utroligt meget vi bruger lyset udenfor til at orienterer os om tidspunkt på dagen. Jeg troede ellers det var et urinstinkt der var uddø med urets udbredelse. Jeg begyndte at lege med ideen om en gadebelysning der ikke kun opfyldte de gængse krav om god sigtbarhed mens også kunne hjælpe kroppen den daglige rythme. Hvis gadelamperne skiftede farve og intensitet i løbet af døgnet, der minder om dagslyset. Jeg kan slet ikke forstille mig hvordan meget en by der er 4 måneder i mørke ville forandres. Min oplevelse af Longyearbyen med det traditionelle gadebelysning om vintreen var en følelse af konstanthed. Det var altiddet samme, bælgmørke alle andre steder end hvor det blålige gadebelysning var. Det var som om tiden var gået i stå. Jeg tog hele tiden mig selv i at tænke -det kan jeg lige se i morgen, når det er blevet lyst. Men det var morgen og det blev ikke lyst. Denne følelse af konstanhed kunne totalt fjernes ved gadebelsyning der simulerer dagslys.
Sponsoreret af Philips og Lee filtres